;

Om Lasse Winsløw

Kunst i Viborg - Lasses opvækst

Lasse Winsløw blev født den 23. marts 1911. Søn af bestyrer, senere teglgårdsejer, Laurits Winsløw-Nielsen og hustruen Anne Marie Andersen.

Allerede i en tidlig alder begyndte Lasse at interessere sig for kunstens forskellige udtryksmuligheder. Efter mange års øvelse, og med støtte fra lokale kunstkendere, blev han som 22-årig optaget på det Det Kongelige Kunstakademi i København.

Lasse Winsløw studerede på Kunstakademiet i årene 1933-38 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel. Fra 1938-41 gik ham på kunstakademiets grafiske skole under Aksel Jørgensen. Efter endt uddannelse fortsatte Lasse i en årrække som hospitant på Kunstadademiet. Herved kunne han gratis følge undervisningen og komme på akademiet, som det passede ham. Lasse følte sig imidlertid aldrig rigtig hjemme i København, og han blev heller ikke medlem af nogen kunstnerkreds. Derfor vendte han tilbage til Viborg i slutningen af 40'erne.

Under sin tid på Kunstakademiet mødte Lasse sygeplejersken Gertrud Ida Hein, som han giftede sig med den 5. juni 1938. Gertrud var selv en dygtig kunsthåndværker. Hun vævede store vægtæpper og lavede mosaikker. Lasse og Gertrud samarbejde også sammen flere gange. Lasse skitserede motiverne og Gertrud sammesatte værket med farvede mosaikstifter.

Gertrud og Lasse fik døtrene Karin og Ilse sammen. Den lille familie boede i Teglgårdens lille fodermesterbolig, mens pigerne var små. Da Lasses far døde i 1953 overtog de Teglgårdens hovedbygning med tilhørende park. Senere byggede Lasse et udstillingshus i haven. Det var her han afholdte sine årlige påskeudstililinger, som altid tiltrak mange besøgende.

Familien tog ofte på udenlandsrejser. Rejserne var ofte meget spartanske, men det gav Lasse mulighed for at forevige de sydlandske landskaber og bygninger i et væld af akvareller. Inspiration han tog med hjem til Viborg, og som tydelig ses i flere af hans værker.

I 1990 fik Lasse Winsløw en hjerneblødning, som forhindrede ham I at male i en årrække. Han genfandt imidlertid evnen efter et par års genoptræning.

Til Lasses store sorg, dør Gertrud af kræft i 1996. Lasse fortsætter med at male til sin død i 2006. Lasse og Gertrud ligger begge begravet på Viborg Kirkegård.

Lasse (længst til venstre) med søstrene Annemarie, Ebba, Olga og Christian.

Lasse (længst til venstre) med søstrene Annemarie, Ebba, Olga og Christian.

Kunstudstillinger

Lasse winsløw nåede at afholde et stort antal udstillinger herhjemme i Danmark, men også i udlandet. Allerede i 1942 afholdte han sin første udstilling i Viborg. Den blev efterfulgt af talrige lokale udstillinger igennem årene både på Stiftsmuseet, Skovgaard-Museet og Brænderigården.

Lasse udstillede næsten årligt på Charlottenborg fra 1939 til 1976. Derudover havde han værker med på Kunstneres Påskeudstilling i Århus samt i Sankt Nikolaj kirken i København talrige gange. Kunstforeningerne i Viborg, Skive, Odense, Holstebro og Hobro udstillede ligeledes hans værker i flere sammenhænge.

Lasses værker blev ofte udstillet sammen med andre kunstneres værker, men der blev også afholdt flere separate udstillinger i Viborg, Århus, Sindal og Holstebro. De årlige påskeudstillinger ved Teglgården var også dedikerede til Lasses egne værker.

Det var ikke kun i Danmark, at Lasse Winsløw fik udstillet sine værker. Han fik både udstillet sin kunst i New York, Stockholm og det daværende Tjekkoslovakiet. Hans grafiske kunst fik ligeledes stor anerkendelse og blev udstillet i byer som Prag, Carrara, Stokholm, Hamar, Lund, Helsingfors, Tokyo og Ibiza.

Lasse Winsløws kunsteriske udvikling

Lasse har altid bevæget sig indenfor det naturalistiske rent kunstnerisk.

I løbet af 30-40'erne var malerierne imidlertid knap så farverige, som hans senere værker. Her var tonen alvorlig og farverne mørke - ligesom i Hammershøjs malerier. En klar inspirationskilde for Lasse, mens han var gik på Kunstakademiet.

I denne periode malede Lasse en del billeder af Gertrud og den øvrige familie. Små scener fra livet på Teglgården. Lasse malede også en del malerier af staldende, arbejdshestene og de arbejderne på Teglgården - meget i tråd med samtidens kunstneriske interesse for livet på landet.

Med årene blev Lasses farvepalette meget kraftigere. I 1960'erne og 1970'erne forsvandt mørket nærmeste helt, og blev erstattet af farverige, impressionistiske malerier som til tider bevægede sig helt over i det ekspressive.

Lasse malede både landskaber, nøgenmodeller, hverdagsbilleder og portrætter. I 80'erne malerede han også flere regiøse malerier. Kærligheden til farverne fulgte ham imidlertid resten af livet.

Lasse Winsløw lod sig ofte inspirere af andre kunstnere. Han samlede på kunstbøger, avisklip og udstillingskataloger og besøgte ofte udstillinger og museer med familien. Hans kærlighed til kunsten gjorde også, at han igennem årene fik købt en del værker af andre kunstnere.

Tidligt i Lasses karriere spillede Hammershøj en betyelig rolle for Lasses kunsteriske udtryksform, men efter nogle år begyndte Degas og Renoir at sætte sine spor, hvilket tydeligt sås i Lasses malerier af balletpiger og badende kvinder.

Den kunstner der imidlertid fangede Lasse mest igennem hele hans kunstneriske udvikling var Edvard Munch. En kunster som Lasse følte et klart slægtskab med, og som han flere gang prøvede at møde personligt, hvilket dog aldrig lykkes. I flere af Lasses værker ses en tydelig linje til Munchs værker.

Slutteligt blev påvirkningen imidlertid så markant, at Lasse måtte ændre retning. De franske malere som Degas, Renoir og Sisley blev herefter inspirationskilder, som fulgte Lasse resten af livet - dog altid med et dansk tvist.

Kunstneriske motiver

Lasse Winsløw har både skildret familien, hjemmet og haven, området i og omkring Viborg, nøgne kvindermodeller, trafikuheld, myter, historiske begivenheder og religiøse fortællinger i sine værker. Derudover har han malet portrætter af et væld af voksne og børn igennem årene.

Lasse var også en kendt skikkelse i bybilledet. Han cyklede ofte rundt i Viborgs gader med sit staffeli spændt fast på bagagebærret på jagt efter motiver.

Noget af det Lasse var særlig kendt for, udover de mange modelbilleder, var det hans skildringer af "det gamle Viborg". Lasse havde en forkærlighed for Viborgs ældre huse og historie. Han blev derfor kendt som begravelsesmaleren, fordi han ofte malede byens gamle gader og huse, før fremskridtet omformede byen.